Vælg alle
Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene? | |
Online | |
2025 | |
Der er ikke en officiel og entydig definition af forældrekøbte boliger. Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer. .- Denne analyse opgør bestanden af forældrekøbte boliger og undersøger boligernes type, størrelse og beliggenhed. Derudover ser analysen på beboernes og ejernes karakteristika, såsom køn, alder, uddannelsesstatus og formue. | |
DST Analyse ; 2025:05 | |
Hegelund, Emilie Rune | Holmgaard, Jakob | Møller, Fenja Søndergaard | |
Ejendomme | Bolig- og huslejeforhold | Familie | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov | |
Online | |
2025 | |
Den 2. august 2022 trådte en ny lov om øremærket barsel i kraft. Den nye lovgivning betyder, at der for lønmodtagere nu er øremærket 11 ugers barsel til fædre og medmødre, hvor det tidligere var to uger. Denne analyse undersøger andelen af fædre med ingen eller højst to ugers orlov, før og efter den nye lovgivning om øremærket barsel trådte i kraft. .- I analysen har Danmarks Statistik opgjort antallet af fædre, der var berettigede til barselsdagpenge, herunder fædre, der helt eller delvist fravalgte barselsdagpenge. Fædrene identificeres ved at samkøre registre for blandt andet lønmodtagerbeskæftigelsen og befolkningens arbejdsmarkedstilknytning med registeret for barselsdagpenge. Denne analyse supplerer eksisterende opgørelser baseret på data om udbetalte barselsdagpenge. Analysen er samtidig den første opgørelse med data for hele årgang 2023. | |
DST Analyse ; 2025:06 | |
Skov Andersen, Aske | Skovbæk Mortensen, Anna | Møller, Fenja Søndergaard | Lundsvig, Torben | |
Arbejdsmarked | Offentlig forsorg | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Large language models and the Danish labour market | |
Online | |
2024 | |
Generative artificial intelligence (AI) tools such as large language models are spreading rapidly. The most prominent example is ChatGPT, which gathered more than 100 million active users within two months. This type of generative AI has the potential to change the way people work, creating opportunities for innovation and productivity gains. However, the opportunities and challenges will most likely be unequally distributed across the workforce. .- This analysis explores the unequal economic impact of large language models (LLMs) on the Danish Labour Market. The analysis uses the so-called AI Occupational Exposure (AIOE) scores from a study of the American labour market and merges these scores with administrative data from Statistics Denmark. The AIOE scores reflect the relatedness between AI applications and human abilities connected to different occupations. Thus, the scores express potential economic impact of AI applications across occupations through either labour-augmenting or labour-displacing effects. .- The analysis is available in Danish: "Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked" - www.dst.dk/analyser/53013 | |
DST Analyse ; 2024:02 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Teutloff, Ole | Einsiedler, Johanna | |
Beskæftigelse | Arbejdsmarked | Danmark | |
Only available online | |
Danmarks Statistik | Københavns UniversitetCopenhagen Center for Social Science Data – SODAS |
Hvem bruger slankelægemidler? | |
Online | |
2024 | |
117.500 voksne indløste i 2023 en recept på et slankelægemiddel. Det svarer til 2,4 pct. af den voksne befolkning. Slankelægemidler er hovedsageligt målrettet personer med et BMI på mindst 30, men hvad kendetegner i øvrigt brugerne? .- Denne analyse ser nærmere på brugerne af slankelægemidler med et særligt fokus på brugerne i første halvdel af 2023. I analysen sammenkobles data om indløste recepter med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre. Det giver mulighed for blandt andet at undersøge brugernes køn, alder, indkomst og bopælskommune. .- Analysen findes også i en engelsk version "Who uses weight loss medicines in Denmark?" (2024) - www.dst.dk/pubomtale/53375 | |
DST Analyse ; 2024:03 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Hegelund, Emilie Rune | |
Sundhedsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Who uses weight loss medicines in Denmark? | |
Online | |
2024 | |
In 2023, 117,500 adults redeemed a prescription for a weight loss medicine. This corresponds to 2.4 per cent of the adult population. Weight loss medicines are mainly targeted at people with a BMI of at least 30, but what else characterises the users? .- This analysis takes a closer look at the users of weight loss medicines, with a special focus on users in the first half of 2023. In the analysis, data on redeemed prescriptions is combined with information from Statistics Denmark’s registers. This allows, among other things, to examine the users’ sex, age, income, and municipality of residence. .- The analysis is available in Danish: "Hvem bruger slankelægemidler?" (2024) - www.dst.dk/pubomtale/53304 | |
DST Anallysis ; 2024:03 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Hegelund, Emilie Rune | |
Sundhedsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hver anden boligkøber er førstegangskøber | |
Online | |
2024 | |
Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. 2022 har været præget af rentestigninger, høj inflation og stigende boligpriser, hvilket var med til at påvirke potentielle boligkøberes mulighed for at komme ind på boligmarkedet. .- I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang. | |
DST Analyse ; 2024:01 | |
Holmgaard, Jakob | Thrane, Line | Møller, Fenja Søndergaard | |
Ejendomme | Konjunkturer | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked | |
Online | |
2024 | |
Værktøjer til generativ kunstig intelligens (AI) som fx store sprogmodeller spreder sig hurtigt. Det mest kendte eksempel er ChatGPT, som i løbet af to måneder fik mere end 100 millioner aktive brugere. Denne form for generativ AI har potentiale til at ændre den måde, vi arbejder på, og skabe muligheder for innovation og produktivitetsgevinster. Mulighederne og udfordringerne vil dog højst sandsynligt være ulige fordelt på tværs af arbejdsstyrken. .- Med denne analyse undersøges den ulige økonomiske effekt af store sprogmodeller (LLM'er) på det danske arbejdsmarked. I analysen bruges såkaldte AIOE-scorer fra en undersøgelse af det amerikanske arbejdsmarked, som måler den beskæftigelsesmæssige AI-eksponering (AI Occupational Exposure), og scorerne kombineres med administrative data fra Danmarks Statistik. AIOE-scorerne afspejler, i hvilken grad AI-applikationerne er beslægtet med de menneskelige færdigheder, der er forbundet med forskellige arbejdsfunktioner. Scorerne er på den måde et udtryk for de mulige økonomiske konsekvenser af brugen af AI på tværs af arbejdsfunktioner i form af enten arbejdskraftforstærkende eller arbejdskraftfortrængende virkninger. .- Denne analyse findes også i en engelsk version: "Large language models and the Danish labour market" - www.dst.dk/analyser/53014 | |
DST Analyse ; 2024:02 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Teutloff, Ole | Einsiedler, Johanna | |
Beskæftigelse | Arbejdsmarked | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik | Københavns UniversitetCopenhagen Center for Social Science Data – SODAS |
Nationalregnskabets indkomst, forbrug og opsparing opgjort for forskellige indkomstgrupper | |
Online | |
2024 | |
Den disponible indkomst er den del af indkomsten, der kan bruges til enten forbrug eller opsparing af husholdninger, virksomheder, kommuner, regioner og staten. Husholdningernes disponible indkomst udgjorde 42 pct. af den samlede disponible indkomst opgjort i nationalregnskabet i 2022, og husholdningernes privatforbrug udgjorde 65 pct. af de samlede danske udgifter til forbrug. .- Husholdningssektoren har traditionelt set været betragtet som én samlet sektor i nationalregnskabet. Derfor har det ikke været muligt at vurdere, hvordan den økonomiske udvikling har påvirket forskellige grupper af husholdninger inden for rammerne af nationalregnskabet. Danmarks Statistik har som noget nyt opdelt nationalregnskabets husholdningssektor efter henholdsvis indkomst og husholdningstype. Denne analyse viser, hvordan disponibel indkomst, forbrug og opsparing fra 2018 til 2022 varierer på tværs af husholdninger i fem forskellige indkomstgrupper | |
DST Analyse ; [2024:11] | |
Lohmann Rasmussen, A. Solange | Ryder Jørgensen, Ulla | Nørtoft, Magnus | Møller, Fenja Søndergaard | |
Forbrug | Nationalregnskab | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikkevestlige lande | |
Online | |
2023 | |
I Danmark er der generelt en høj grad af indkomstmobilitet i forhold til andre lande, så børns fremtidige indkomst kun i relativt begrænset omfang afhænger af deres forældres indkomst. Denne analyse ser på, om der er forskel i indkomstmobiliteten for personer med dansk oprindelse og efterkommere. .- Analysen sammenligner 30-39-åriges erhvervsindkomst med deres forældres erhvervsindkomst, da forældrene havde samme alder. Sammenligningerne opdeles på herkomst og oprindelsesland. Analysen har fokus på sønner og fædres erhvervsindkomst, da en relativt lille andel af efterkommernes mødre var i beskæftigelse, da de havde samme alder som deres døtre. | |
DST Analyse ; 2023:10 | |
Nørtoft, Magnus | Quitzau, Jarl | Søndergaard, Fenja Møller | |
Indkomst og formue | Udlændinge | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021 | |
Online | |
2023 | |
Antallet af biler på de danske veje stiger, og stadigt flere familier har mere end én bil. Andelen af familier i befolkningen med to eller flere biler er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Men hvem er det, der anskaffer sig bil nr. 2? .- Denne analyse undersøger, hvilke familier der har mere end én bil, og sammenligner 2011 med 2021. Analysen ser blandt andet på geografiske forskelle, familietype og beskæftigelsesforrhold. Analysen undersøger endvidere, hvilke bilstørrelser familierne typisk råder over. | |
DST Analyse ; 2023:01 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Dalbro, Søren | |
Motorkøretøjer | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvem pendler fra Sverige til Danmark? | |
Online | |
2023 | |
Hovedparten af de nyuddannede finder relativt hurtigt arbejde, men nogle personer er også ledige efter uddannelsen. .- 16.900 lønmodtagere pendlede fra Sverige til et arbejde i den danske del af Øresundsregionen i 2. kvartal 2022. Men hvem tager turen over Øresund til jobbet i Danmark, og hvordan har udviklingen været siden 2015? Denne analyse tager afsæt i nye data fra Danmarks Statistik, der opgør personer med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark fra 2015 til 2022. Analysen ser bl.a. på pendlernes køn og alder samt arbejdsstedernes placering og brancher. | |
DST Analyse ; 2023:5 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Stender, Pernille | Thrane, Line | |
Beskæftigelse | Arbejdsmarked | Danmark | Sverige | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Førstegangsfødende er blevet ældre | |
Online | |
2023 | |
I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere? .- Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper. | |
DST Analyse ; 2023:8 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Frølander, Amy | |
Befolkningens bevægelser | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021 | |
Online | |
2023 | |
I 2021 indløste 9 pct. af den voksne danske befolkning mindst én recept på antidepressive lægemidler. Denne gruppe af lægemidler anvendes til behandling af depression, men også til andre psykiske lidelser som panikangst, tvangstanker og social fobi. Men hvem er brugerne af antidepressive lægemidler, og hvordan har .- Denne analyse belyser brugere af antidepressive lægemidler fra 2011 til 2021. Analysen ser blandt andet på brugernes køn, alder, geografi, familietype og tilknytning til arbejdsmarkedet. | |
DST Analyse ; 2023:02 | |
Møller, Fenja Søndergaard | |
Medicinalstatistik | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion? | |
Online | |
2022 | |
Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen? .- Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. | |
DST Analyse ; 2022:11 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Holmgaard, Jakob | Andersen, Vivi Maria | |
Ejendomme | Konjunkturer | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Portræt af danske landmænd | |
Online | |
2022 | |
Landbrugsstatistikken beskriver landbrugets struktur og aktiviteter på baggrund af årlige stikprøveundersøgelser, men siger mindre om, hvem landmændene er. Hvert 10. år indsamles data fra samtlige danske landbrug og gartnerier – en såkaldt totaltælling, der er reguleret af EU. Når totaltællingen kobles til Danmarks Statistiks registre giver det et ekstraordinært godt udgangspunkt for at tegne et portræt af danske landmænd og gartnere. .- Analysen fokuserer på selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje og belyser danske landmænds alder, familieforhold og uddannelse, samt økonomiske forhold som indkomst og pensionsopsparing. Hertil belyser analysen arbejdsforhold for landmændenes børn og ægtefæller. Analysen ser også på forskelle i landmændenes profil mellem 2010 og 2020. | |
DST Analyse ; 2022:9 | |
Bolding Pedersen, Henrik | Arendt, Line Merling | Slothuus, Charlotte Filt | Søndergaard Møller, Fenja | |
Landbrug og gartneri | Arbejdskraft | Beskæftigede, landbrug | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine | |
Online | |
2022 | |
Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og udenlandsk arbejdskraft kan derfor i stigende grad spille en rolle på det danske arbejdsmarked. Men i hvor høj grad anvendes udenlandsk arbejdskraft allerede, og er der i de senere år sket en stigning i andelen af udenlandske arbejdstagere? .- Denne analyse undersøger anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft fra 2008 til 2020 blandt fuldtidsbeskæftigede inden for landbrug, gartneri, fiskeri, akvakultur og de nærmeste følgeindustrier i form af slagterier, mejerier og fiskeforarbejdning. Analysen viser blandt andet, hvilke lande den udenlandske arbejdskraft kommer fra og undersøger forskelle mellem brancher. | |
DST Analyse ; 2022:4 | |
Bolding Pedersen, Henrik | Stender, Pernille | Hakhverdyan, Sose | Søndergaard Møller, Fenja | |
Landbrug og gartneri | Arbejdskraft | Beskæftigede, landbrug | Udlændinge | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Land og by – hvor forskellig er boligprisen? | |
Online | |
2022 | |
Der tales ofte om, at man kan få mere bolig for pengene på landet. Men hvor store er prisforskellene egentlig mellem land og by? I hvor høj grad kan man bytte en mindre lejlighed i byen til et stort hus på landet? .- Denne analyse sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser i hovedstadsområdet med priserne i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet. Analysen ser også på, om de relative prisforskelle mellem land og by er blevet større gennem perioden fra 2013 til 2021. | |
DST Analyse ; 2022:8 | |
Holmgaard, Jakob | Møller, Fenja Søndergaard | |
Ejendomme | Priser, ejendom | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvad bruger vi af plastik i Danmark? | |
Online | |
2021 | |
Plastik er genstand for stor opmærksomhed, og målsætninger for plastikforbrug og genanvendelse optræder i både danske og europæiske ressourcestrategier. .- Denne analyse stiller skarpt på plastik i Danmark og sætter tal på, hvordan plastikken bevæger sig rundt i økonomien gennem import, eksport, produktion og forbrug, herunder det skønnede omfang af genanvendelse. Analysen tager udgangspunkt i den seneste version af Danmarks Statistiks detaljerede materialestrømsregnskab. | |
DST Analyse ; 2021:01 | |
Urhammer, Emil | Svantesson, Sara | Kristensen, Sofie | Gravgård, Ole | Møller, Fenja Søndergaard | |
Miljø | Nationalregnskab | Forbrug | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet | |
Online | |
2021 | |
Klimaaftrykket af det danske forbrug er større ude i verden end i Danmark. Det skyldes, at det danske forbrug indeholder en stor del importerede produkter, som giver anledning til emissioner af drivhusgasser, når de produceres ude i verden. .- Denne analyse undersøger gennem eksperimentelle beregninger, hvordan klimaaftrykket af det danske forbrug har udviklet sig fra 2010 og frem til 2020, samt hvor stor en del af aftrykket der sættes ude i verden. Analysen ser også nærmere på, hvor i verden dansk forbrug sætter det største aftryk og hvilke typer af forbrug, der skaber flest emissioner. I beregningerne af dansk forbrugs klimaaftryk indgår emissioner relateret til dansk forbrug forstået som summen af privat forbrug, offentligt forbrug og investeringer. Emissioner relateret til eksport er ikke en del af klimaaftrykket. | |
DST Analyse ; 2021:22 | |
Iliev, Bogomil | Arendt, Line Merling | Rørmose Jensen, Peter | Møller, Fenja Søndergaard | |
Miljø | Forbrug | Nationalregnskab | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
COVID-19: Konkurser blandt kompenserede virksomheder | |
Online | |
2021 | |
Erhvervslivet i Danmark har været mere eller mindre lukket ned i betydelige perioder af 2020 og starten af 2021 som følge af COVID-19. Over 100.000 virksomheder har grundet COVID-19 restriktionerne modtaget i alt 46,5 mia. kr. i kompensation for udgifter til løn, tabt omsætning eller faste omkostninger. .- Denne analyse undersøger, hvor mange af de kompenserede virksomheder, der er gået konkurs i perioden fra den 1. april 2020 til den 30. september 2021. Analysen ser bl.a. nærmere på antallet af konkurser fordelt på brancher og landsdele. | |
DST Analyse ; 2021:17 | |
Dalbro, Søren | Bøegh Nielsen, Peter | Møller, Fenja Søndergaard | |
Konkurser | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Har adgang til offentlig transport betydning for, om man har bil? | |
Online | |
2021 | |
I de større byer har den offentlige transport typisk et højt serviceniveau. Der er et tæt netværk af busser, tog, metro eller letbane. På landet er billedet imidlertid anderledes, og det kan øge behovet for en eller flere biler. .- Som led i arbejdet med FN’s verdensmål er adgangen til offentlig transport fra alle bopælsadresser blevet beregnet. I denne analyse er disse data koblet med data om bilrådighed for at undersøge betydningen af offentlig transport for bilrådigheden. Analysen ser på, hvordan forskellige serviceniveauer af offentlig transport hænger sammen med andelen af familier, der råder over en bil. | |
DST Analyse ; 2021:08 | |
Berg Rasmussen, Michael | Møller, Fenja Søndergaard | Dalbro, Søren | |
Motorkøretøjer | Transport, passagerer | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Opvækst eller tilvækst – er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere? | |
Online | |
2021 | |
Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne? .- Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere. | |
DST Analyse ; 2021:13 | |
Søndergaard Møller, Fenja | Jacobsen, Anne Vibeke | Ellemand, Jonas | Truelsen, Jesper | Kaag Andersen, Anne | |
Befolkningens fordeling | Offentlig forsorg | Vandringer | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvor var de lønkompenserede et år senere? | |
Online | |
2021 | |
I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed – en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem. .- Denne analyse ser nærmere på hvem, der i april 2020 var hjemsendt på lønkompensation, og hvordan det er gået de kompenserede medarbejdere i maj året efter. Analysen ser bl.a. på tilknytningen til arbejdsmarkedet og ny lønmodtagerbeskæftigelse. | |
DST Analyse ; 2021:18 | |
Rose-Nielsen, Kasper Marc | Møller, Fenja Søndergaard | Løve, Flemming von Hadeln | Thorsen, Thomas | |
Arbejdsmarked | Arbejdsforhold, løn | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Covid-19: Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation? | |
Online | |
2021 | |
Siden marts 2020 har erhvervslivet i Danmark i lange perioder været mere eller mindre lukket ned som følge af COVID-19 pandemien. Mere end 98.500 virksomheder – svarende til ca. 29 pct. af samtlige reelt aktive virksomheder i 2020 – har modtaget i alt 33,6 mia. kr. i kompensation fra de tre største ordninger. Det drejer sig om kompensation for udgifter til løn, tabt omsætning og faste omkostninger grundet COVID-19 restriktionerne i perioden 9. marts 2020 til 28. februar 2021. .- Denne analyse giver et overblik over virksomhedernes samlede kompensation fra de tre største kompensationsordninger. Analysen ser på antal kompenserede virksomheder og kompensationsbeløb på tværs af brancher og landsdele. Analysen undersøger også i hvor høj grad, den bevilgede kompensation dækkede fald i fortjenesten i 2020. | |
DST Analyse ; 2021:10 | |
Bøegh Nielsen, Peter | Møller, Fenja Søndergaard | Holst Hansen, Kalle Emil | |
Industri og håndværk | Forlystelser | Forbrug | Arbejdsmarked | Arbejdsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Ulighed i børneovervægt i Danmark | |
Online | |
2021 | |
Er der ulighed i børneovervægt i Danmark? I slutningen af 2011 blev det obligatorisk for kommunerne at indberette data fra sundhedsplejens målinger af vægt og højde. Det har resulteret i data fra mere end 700.000 målinger af børn i indskolingen og udskolingen, som i denne analyse er sammenkoblet med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre. Det giver mulighed for at undersøge, i hvilket omfang overvægt og svær overvægt blandt børn rammer skævt. .- I denne analyse undersøger Danmarks Statistik med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og livsvilkår som familietype, oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau. | |
DST Analyse ; 2021:12 | |
Biltoft-Jensen, Anja Pia | Fagt, Sisse | Møller, Fenja Søndergaard | |
Sundhedsforhold | Sociale forhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik | DTU Fødevareinstituttet |