Vælg alle
Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked | |
Online | |
2024 | |
Fra 2008 til 2023 steg lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark med 7,7 pct. for de 18 til 64-årige. Stigningen skyldes, at flere danskerne er kommet i beskæftigelse, men også at et stort antal internationale lønmodtagere er blevet en del af det danske arbejdsmarked. Denne analyse omhandler en afgrænset gruppe af internationale lønmodtagere med højst 10 års ophold i Danmark, der i 2023 udgjorde 200.000 fuldtidspersoner. .- Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere i 2023, herunder hvilket statsborgerskab de havde, og hvilke brancher de var beskæftiget i. Analysen ser også på, hvilke kommuner de internationale lønmodtagere arbejdede i, og sammenligner deres lønniveau med øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. | |
DST Analyse ; 2024:9 | |
Skov Andersen, Aske | Thorsen, Thomas | |
Arbejdsmarked | Arbejdsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvor var de lønkompenserede et år senere? | |
Online | |
2021 | |
I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed – en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem. .- Denne analyse ser nærmere på hvem, der i april 2020 var hjemsendt på lønkompensation, og hvordan det er gået de kompenserede medarbejdere i maj året efter. Analysen ser bl.a. på tilknytningen til arbejdsmarkedet og ny lønmodtagerbeskæftigelse. | |
DST Analyse ; 2021:18 | |
Rose-Nielsen, Kasper Marc | Møller, Fenja Søndergaard | Løve, Flemming von Hadeln | Thorsen, Thomas | |
Arbejdsmarked | Arbejdsforhold, løn | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre | |
Online | |
2019 | |
Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige. .- I denne analyse undersøges det i hvor høj grad de personer, der fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, stadig er i beskæftigelse tre måneder efter, at de fyldte 65 år. Analysen giver hermed de første indikationer på virkninger af den højere folkepensionsalder. | |
DST Analyse ; 2019:16 | |
Thorsen, Thomas | Drescher, Michael | |
Offentlig forsorg, ældre | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
2019-opregningens effekt på Arbejdskraftundersøgelsens hovedtal | |
Online | |
2019 | |
I Arbejdskraftundersøgelsens (AKU’s) nye opregning inddrages en række regi-stre, der giver oplysninger om, hvorvidt respondenten er lønmodtager, selv-stændig eller modtager af én blandt forskellige mulige overførselsindkomster, herunder dagpenge og kontanthjælp. Notatet beskriver disse. | |
Cordes, Tine | Thorsen, Thomas | |
Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik |
Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet | |
Online | |
2019 | |
I denne analyse ses der på sammenhænge mellem løn, uddannelse og bopæl for at undersøge, om der er geografiske forskelle i lønudviklingen for beskæftigede med forskellige uddannelsesniveauer fra 1980 til 2016. | |
DST Analyse ; 2019:11 | |
Rose Nielsen, Kasper Marc | Kaag Andersen, Anne | Thorsen, Thomas | Habes, Emil | Tofting, Kamilla | |
Arbejdsforhold, løn | Undervisning | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Indbyggere og jobs samles i byerne | |
Online | |
2018 | |
Denne analyse giver et indblik i en række forskellige aspekter af urbaniseringen i Danmark. .- Der kan være flere årsager til urbaniseringen. Fx kan borgerne prioritere at bo i byerne for at have tilgængelighed til mange jobs og tilsvarende kan der være fordele for virksomhederne ved at være placeret i byer. Virksomhederne får fx tilgængelighed til et større lokalt arbejdsmarked og flere samarbejdspartnere. Også andre faktorer, som fx lokaliseringen af uddannelsesinstitutionerne og anden offentlig service, kan påvirke urbaniseringen. | |
DST Analyse ; 2018:11 | |
Kaag Andersen, Anne | Christiansen, Henning | Ryder Jørgensen, Ulla | Thorsen, Thomas | |
Befolkningens fordeling | Vandringer | Arbejdsmarked | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere | |
Online | |
2018 | |
Seniorjobordningen blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006. Seniorjob er for personer, der mister dagpengeretten og har mindre end fem år til efterlønsalderen. Det er kommunen, som har pligt til at oprette seniorjob til en overenskomstmæssig løn, og jobbet må ikke fortrænge kommunens øvrige beskæftigelse. .- De økonomiske vismænd har tidligere udtrykt bekymring for, om seniorjobordningen medfører, at der oprettes job, som ikke matcher de lediges kvalifikationer. I denne analyse undersøges sammenhængen mellem seniorjobberes uddannelsesniveau og arbejdsfunktion, ligesom seniorjobbernes arbejdsfunktion i henholdsvis seniorjob og tidligere beskæftigelse også belyses. | |
DST Analyse ; [2018:25] | |
Smed Christensen, Lars Peter | Thorsen, Thomas | Mulvad Jensen, Kristine | Drescher, Michael | Tofting, Kamilla | |
Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst | |
Online | |
2018 | |
På trods af Danmarks lille geografiske størrelse er der stor fokus på forskellene mellem by og land. Denne analyse ser nærmere på, hvordan befolkningen er fordelt på bystørrelse og på hvor mange jobs, der er adgang til. .- Analysen undersøger også, hvor høj den gennemsnitlige erhvervsindkomst er – alt afhængig af bystørrelse og adgang til jobs. Det viser sig, at det ikke kun er byens størrelse, men også hvor den ligger, der har betydning. | |
DST Analyse ; 2018:21 | |
Christiansen, Henning | Elmer Lauritsen, Peter | Quitzau, Jarl | Thorsen, Thomas | Kaag Andersen, Anne | |
Befolkningens fordeling | Beskæftigelse | Arbejdsmarked | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj | |
Online | |
2018 | |
Både mennesker og jobs koncentreres i disse år i og omkring de større byer. Denne analyse beskriver ændringerne i den rumlige fordeling af den økonomiske aktivitet med fokus på de beskæftigedes bopæle og arbejdssteder. | |
DST Analyse ; 2018:10 | |
Thorsen, Thomas | Lauterbach, Thomas | Kaag Andersen, Anne | Mulalic, Ismir | |
Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere | |
Online | |
2018 | |
Siden starten af 2010 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra et østeuropæisk EU-land steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 østeuropæiske lønmodtagere i Danmark. I denne analyse følges de østeuropæiske statsborgere, der indvandrede i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag. Deres tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignes med arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrede vesteuropæiske statsborgere. | |
DST Analyse ; 2018:7 | |
Grunnet-Lauridsen, Jesper | Thorsen, Thomas | Drescher, Michael | Stapput Knudsen, Elias | |
Udlændinge | Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvor bor de statsansatte efter udflytningen? | |
Online | |
2017 | |
Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017. Denne analyse ser på udviklingen i, hvilke kommuner statsansatte bor i fra 2015 til 2017. Der tages udgangspunkt i de ca. 47.000 ansatte i de centrale statslige enheder over hele landet, som udgjorde målgruppen for udflytning. Analysen fokuserer på bosætningsaspektet ved udflytningerne og foretager ikke en evaluering af de samlede effekter af udflytningerne. | |
DST Analyse ; [2017:20] | |
Smed Christensen, Lars Peter | Thorsen, Thomas | Hvas Mortensen, Laust | Kaag Andersen, Anne | Drescher, Michael | |
Arbejdsmarked | Vandringer | Befolkningens fordeling | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde | |
Online | |
2017 | |
Denne analyse undersøger, om flere kontanthjælpsmodtagere mv. har fundet lønmodtagerbeskæftigelse efter indførelsen af integrationsydelsen, kravet om 225 timers arbejde og kontanthjælpsloftet. Analysen fokuserer på ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har haft ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. | |
DST Analyse ; 2017:10 | |
Grunnet-Lauridsen, Jesper | Thorsen, Thomas | Eeg, Anders | Drescher, Michael | Stapput Knudsen, Elias | |
Udlændinge | Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform | |
Online | |
2016 | |
Denne analyse undersøger lærernes mobilitet på arbejdsmarkedet fra 2010 og frem til i dag. | |
DST Analyse ; 2016:21 | |
Drescher, Michael | Grunnet-Lauridsen, Jesper | Thorsen, Thomas | Zimmermann, Mikkel | Smed Christensen, Lars Peter | Hvas Mortensen, Laust | Stapput Knudsen, Elias | |
Undervisning, folkeskoler | Undervisning, lærerstatistik | Arbejdsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Færre og større pendlingsområder | |
Online | |
2016 | |
Mange danskere pendler, og omfanget af pendlingen er stigende. Inddelingen i pendlingsområder kan både bruges til at vurdere udviklingen i pendlingen over tid og til at illustrere de store forskelle i pendlingsmønstrene mellem forskellige grupper af beskæftigede. | |
DST Analyse ; 2016:23 | |
Thorsen, Thomas | Kaag Andersen, Anne | Holm, Mathilde Lund | |
Arbejdsmarked | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
45.000 danske job relateret til eksport til Storbritannien | |
Online | |
2016 | |
Notat udgivet af Danmarks Statistik i forbindelse med Storbritanniens afstemning om udtrædelse af EU d. 23. juni 2016. Notatet beskriver den danske eksport til Storbritannien, betydningen for den danske beskæftigelse og det danske erhvervsliv samt en række øvrige relationer mellem erhvervslivet i de to lande. | |
Drescher, Michael | Rørmose Jensen, Peter | Mortensen, Jon | E. Nielsen, Michael | von Hadeln Løve, Flemming | Thorsen, Thomas | Kaag Andersen | |
Udenrigshandel, export | Beskæftigelse | Betalingsbalance | Investering | Storbritannien | Danmark | |
Findes kun på internettet |
Mange job med relativt få timer om ugen | |
Online | |
2016 | |
Denne analyse opgør antallet af job med få timer om ugen og undersøger, hvem der har disse job. | |
DST Analyse ; 2016:17 | |
Thorsen, Thomas | Grunnet-Lauridsen, Jesper | Drescher, Michael | |
Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? | |
Online | |
2016 | |
Denne analyse undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af reformen. | |
DST Analyse ; [2016:5] | |
Drescher, Michael | Grunnet-Lauridsen, Jesper | Thorsen, Thomas | Hvas Mortensen, Laust | |
Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Micro data integration for labour market account | |
Online | |
2015 | |
Stender, Pernille | Thorsen, Thomas | Andersen, Hans Henrik | |
Statistiske metoder | |
Netdokument | |
Statistical Journal of the IAOS; Vol. 31, No. 2, 2015 / s. 249-256 |
Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne | |
Online | |
2013 | |
Fra 1. januar 2013 indeholder Det Erhvervsstatistiske Register (ESR) den såkaldte Sektorkode. Sektorkoden erstatter den hidtidige funktionskode, som indtil nu er blevet brugt til at placere de enkelte enheder i ESR i sektorer. Den nye sektorkode er opbygget i overensstemmelse med den europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Det betyder, at principperne for, hvordan de enkelte enheder (virksomheder, institutioner mv.) placeres i sektorer, ændres i forhold til tidligere. | |
Thorsen, Thomas | Stender, Pernille | |
Beskæftigelse | Statistiske metoder | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik | Arbejdsmarked |