Vælg alle
Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov | |
Online | |
2025 | |
Den 2. august 2022 trådte en ny lov om øremærket barsel i kraft. Den nye lovgivning betyder, at der for lønmodtagere nu er øremærket 11 ugers barsel til fædre og medmødre, hvor det tidligere var to uger. Denne analyse undersøger andelen af fædre med ingen eller højst to ugers orlov, før og efter den nye lovgivning om øremærket barsel trådte i kraft. .- I analysen har Danmarks Statistik opgjort antallet af fædre, der var berettigede til barselsdagpenge, herunder fædre, der helt eller delvist fravalgte barselsdagpenge. Fædrene identificeres ved at samkøre registre for blandt andet lønmodtagerbeskæftigelsen og befolkningens arbejdsmarkedstilknytning med registeret for barselsdagpenge. Denne analyse supplerer eksisterende opgørelser baseret på data om udbetalte barselsdagpenge. Analysen er samtidig den første opgørelse med data for hele årgang 2023. | |
DST Analyse ; 2025:06 | |
Skov Andersen, Aske | Skovbæk Mortensen, Anna | Møller, Fenja Søndergaard | Lundsvig, Torben | |
Arbejdsmarked | Offentlig forsorg | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Large language models and the Danish labour market | |
Online | |
2024 | |
Generative artificial intelligence (AI) tools such as large language models are spreading rapidly. The most prominent example is ChatGPT, which gathered more than 100 million active users within two months. This type of generative AI has the potential to change the way people work, creating opportunities for innovation and productivity gains. However, the opportunities and challenges will most likely be unequally distributed across the workforce. .- This analysis explores the unequal economic impact of large language models (LLMs) on the Danish Labour Market. The analysis uses the so-called AI Occupational Exposure (AIOE) scores from a study of the American labour market and merges these scores with administrative data from Statistics Denmark. The AIOE scores reflect the relatedness between AI applications and human abilities connected to different occupations. Thus, the scores express potential economic impact of AI applications across occupations through either labour-augmenting or labour-displacing effects. .- The analysis is available in Danish: "Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked" - www.dst.dk/analyser/53013 | |
DST Analyse ; 2024:02 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Teutloff, Ole | Einsiedler, Johanna | |
Beskæftigelse | Arbejdsmarked | Danmark | |
Only available online | |
Danmarks Statistik | Københavns UniversitetCopenhagen Center for Social Science Data – SODAS |
Iværksætteri i Danmark | |
Online | |
2024 | |
Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Antallet af nye iværksættervirksomheder var jævnt stigende i årene 2010-2018, mens det var stabilt i den efterfølgende periode 2019-2021, hvorefter det faldt i 2022. .- Denne analyse undersøger iværksætteriet fordelt på brancher, og hvordan udviklingen var fra 2012 til 2022. Det undersøges også hvilke typer iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, og endeligt undersøges baggrundskarakteristika for iværksætterne. | |
DST Analyse ; 2024:07 | |
Hviid Mikkelsen, Asbjørn | Holst Hansen, Kalle Emil | Bøegh Nielsen, Peter | |
Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked | |
Online | |
2024 | |
Værktøjer til generativ kunstig intelligens (AI) som fx store sprogmodeller spreder sig hurtigt. Det mest kendte eksempel er ChatGPT, som i løbet af to måneder fik mere end 100 millioner aktive brugere. Denne form for generativ AI har potentiale til at ændre den måde, vi arbejder på, og skabe muligheder for innovation og produktivitetsgevinster. Mulighederne og udfordringerne vil dog højst sandsynligt være ulige fordelt på tværs af arbejdsstyrken. .- Med denne analyse undersøges den ulige økonomiske effekt af store sprogmodeller (LLM'er) på det danske arbejdsmarked. I analysen bruges såkaldte AIOE-scorer fra en undersøgelse af det amerikanske arbejdsmarked, som måler den beskæftigelsesmæssige AI-eksponering (AI Occupational Exposure), og scorerne kombineres med administrative data fra Danmarks Statistik. AIOE-scorerne afspejler, i hvilken grad AI-applikationerne er beslægtet med de menneskelige færdigheder, der er forbundet med forskellige arbejdsfunktioner. Scorerne er på den måde et udtryk for de mulige økonomiske konsekvenser af brugen af AI på tværs af arbejdsfunktioner i form af enten arbejdskraftforstærkende eller arbejdskraftfortrængende virkninger. .- Denne analyse findes også i en engelsk version: "Large language models and the Danish labour market" - www.dst.dk/analyser/53014 | |
DST Analyse ; 2024:02 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Teutloff, Ole | Einsiedler, Johanna | |
Beskæftigelse | Arbejdsmarked | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik | Københavns UniversitetCopenhagen Center for Social Science Data – SODAS |
Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked | |
Online | |
2024 | |
Fra 2008 til 2023 steg lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark med 7,7 pct. for de 18 til 64-årige. Stigningen skyldes, at flere danskerne er kommet i beskæftigelse, men også at et stort antal internationale lønmodtagere er blevet en del af det danske arbejdsmarked. Denne analyse omhandler en afgrænset gruppe af internationale lønmodtagere med højst 10 års ophold i Danmark, der i 2023 udgjorde 200.000 fuldtidspersoner. .- Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere i 2023, herunder hvilket statsborgerskab de havde, og hvilke brancher de var beskæftiget i. Analysen ser også på, hvilke kommuner de internationale lønmodtagere arbejdede i, og sammenligner deres lønniveau med øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. | |
DST Analyse ; 2024:9 | |
Skov Andersen, Aske | Thorsen, Thomas | |
Arbejdsmarked | Arbejdsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvem pendler fra Sverige til Danmark? | |
Online | |
2023 | |
Hovedparten af de nyuddannede finder relativt hurtigt arbejde, men nogle personer er også ledige efter uddannelsen. .- 16.900 lønmodtagere pendlede fra Sverige til et arbejde i den danske del af Øresundsregionen i 2. kvartal 2022. Men hvem tager turen over Øresund til jobbet i Danmark, og hvordan har udviklingen været siden 2015? Denne analyse tager afsæt i nye data fra Danmarks Statistik, der opgør personer med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark fra 2015 til 2022. Analysen ser bl.a. på pendlernes køn og alder samt arbejdsstedernes placering og brancher. | |
DST Analyse ; 2023:5 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Stender, Pernille | Thrane, Line | |
Beskæftigelse | Arbejdsmarked | Danmark | Sverige | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner | |
Online | |
2023 | |
Mange industrikoncerner, som afholder hele eller dele af deres produktion i udlandet, kan betegnes som globaliserede. Det kan have betydning for medarbejdersammensætningen i koncernerne i Danmark. .- Denne analyse ser på medarbejdere i globaliserede industrikoncerner og sammenligner med industrikoncerner, der i mindre grad har produktion uden for Danmarks grænser. Analysen ser på arbejdsfunktioner og lønniveau i koncernerne. | |
DST Analyse ; 2023:11 | |
Magnussen, Hans H.G. | Besrat, Aron T. | |
Arbejdsmarked | Industri og håndværk | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
The Nordics during the first phases of COVID-19 | |
Online | |
2022 | |
This publication describes the Nordics during the first phases of COVID-19. The publication is the result of the Nordic Chief Statisticians' decision to publish a joint comparative analysis concerning the socioeconomic effects of COVID-19 in Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden. .- The report presents the development of key indicators from before the first incidence of COVID-19 in March 2020 until Q3 2021 – and in some cases Q4 2021. The objective is to compare how the five Nordic countries performed during what can be described as the first phases of the COVID-19 pandemic. | |
DST Analyse ; 2022:6 | |
Sundhedsforhold | Nationaløkonomi | Industri og håndværk | Konkurser | Turisme | Arbejdsmarked | Arbejdsforhold | Danmark | Finland | Island | Norge | Sverige | |
Findes kun på internettet | |
Statistics Denmark | Statistics Finland | Statistics Iceland | Statistics Norway | Statistics Sweden |
Farvel til business bullshit : et opgør med klichéer, platheder og oppustet sprog | |
: Udlånes ikke | |
2022 | |
Værdibaseret ledelse, autentisk ledelse, balanced scorecard eller forandringsledelse er blot nogle af de begreber, vi i dag ser i forbindelse med ledelse. "Business bulshit" ifølge Mikkel Toxvig. Bliv med denne bog klogere på "sproglig forurening" og lær, hvordan du bliver bedre til kommunikation. For ledere og andre læsere, der vil kommunikere bedre | |
Toxvig, Mikkel | |
1. udgave | |
Arbejdsmarked | Danmark | |
Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser? | |
Online | |
2021 | |
Voksen- og efteruddannelseskurser dækker bredt fra kurser på grundskoleniveau til mere erhvervsrettede kurser og med vidt forskellige formål. Fx kan voksen- og efteruddannelseskurser bruges til at lære nye eller forbedre kompetencer hos den enkelte, så disse stemmer bedre overens med, hvad der kræves i nuværende eller fremtidig job. Gennem voksen- og efteruddannelseskurserne kan hele uddannelser også tages. .- I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner de lønmodtagere og deres arbejdspladser, der i højere grad end andre lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser. | |
DST Analyse ; 2021:16 | |
Hakhverdyan, Nare | Jonasson Pedersen, Mikkel | Rose-Nielsen, Kasper Marc | |
Undervisning | Arbejdsmarked | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvor var de lønkompenserede et år senere? | |
Online | |
2021 | |
I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed – en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem. .- Denne analyse ser nærmere på hvem, der i april 2020 var hjemsendt på lønkompensation, og hvordan det er gået de kompenserede medarbejdere i maj året efter. Analysen ser bl.a. på tilknytningen til arbejdsmarkedet og ny lønmodtagerbeskæftigelse. | |
DST Analyse ; 2021:18 | |
Rose-Nielsen, Kasper Marc | Møller, Fenja Søndergaard | Løve, Flemming von Hadeln | Thorsen, Thomas | |
Arbejdsmarked | Arbejdsforhold, løn | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Covid-19: Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation? | |
Online | |
2021 | |
Siden marts 2020 har erhvervslivet i Danmark i lange perioder været mere eller mindre lukket ned som følge af COVID-19 pandemien. Mere end 98.500 virksomheder – svarende til ca. 29 pct. af samtlige reelt aktive virksomheder i 2020 – har modtaget i alt 33,6 mia. kr. i kompensation fra de tre største ordninger. Det drejer sig om kompensation for udgifter til løn, tabt omsætning og faste omkostninger grundet COVID-19 restriktionerne i perioden 9. marts 2020 til 28. februar 2021. .- Denne analyse giver et overblik over virksomhedernes samlede kompensation fra de tre største kompensationsordninger. Analysen ser på antal kompenserede virksomheder og kompensationsbeløb på tværs af brancher og landsdele. Analysen undersøger også i hvor høj grad, den bevilgede kompensation dækkede fald i fortjenesten i 2020. | |
DST Analyse ; 2021:10 | |
Bøegh Nielsen, Peter | Møller, Fenja Søndergaard | Holst Hansen, Kalle Emil | |
Industri og håndværk | Forlystelser | Forbrug | Arbejdsmarked | Arbejdsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Barrierer for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund på det danske arbejdsmarked | |
Online | |
2021 | |
Formålet med analysen er at afdække forskelle og ligheder blandt kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund samt de individuelle udfordringer og strukturelle barrierer for disse kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Analysen gør brug af data fra Danmarks Statistik, Eurostat og OECD, samt en række rapporter og akademiske studier, publiceret frem til juli 2020. | |
Mealor, Cheralyn | |
Udlændinge | Arbejdsmarked | Danmark | |
Findes kun på Internettet: | |
KVINFO |
Covid-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger? | |
Online | |
2021 | |
I foråret 2020 blev store dele af Danmark lukket ned som en konsekvens af Covid-19 pandemien. I den forbindelse blev en række hjælpepakker vedtaget i marts 2020 for at kompensere virksomhederne for forskellige udgifter og reduceret omsætning. .- Denne analyse ser nærmere på de virksomheder, der har fået bevilget kompensation for faste omkostninger i perioden 9. marts til 31. oktober 2020. Analysen ser bl.a. på branchemæssig, geografisk og størrelsesmæssig fordeling blandt de kompenserede virksomheder. | |
DST Analyse ; 2021:02 | |
Bøegh Nielsen, Peter | Møller, Fenja Søndergaard | |
Industri og håndværk | Forlystelser | Forbrug | Arbejdsmarked | Arbejdsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien : træk af udviklingen siden 1960'erne | |
: Udlånes ikke | |
2020 | |
Tal og fakta på de sociale parametre i de skandinaviske lande, baseret på statistikker fra hjemmelivet og arbejdsmarkedet. Sundhed, indvandring, indkomster, beskæftigelse og en lang række andre emner gennemgås og perspektiveres. Til studerende og samfundsinteresserede .- Indhold: Befolkningen (Skandinavien: afgrænsning og introduktion ; Befolkningen i Skandinavien ; Befolkningens geografiske fordeling ; Den skandinaviske familie ; Indvandringen til Skandinavien) ; Velfærdsstaten (Den skandinaviske velfærdsstat 1960-2020 ; Skandinaviens skatter ; Den skandinaviske vælger ; Uddannelseseksplosionen ; Skandinaviens udsatte unge ; Sundhed i Skandinavien ; Forbrydelse, straf og afsoning) ; Arbejdsmarkedet, indkomster og forbrug (Erhvervsudviklingen ; Beskæftigelsen og arbejdsmarkedet ; Indkomster og forbrug ; Hvordan præsterer landene i en globaliseret økonomi?) ; Perspektivering (Velfærdsreformer : ændre for at bevare? ; Efterskrift : Skandinavien i coronaens tegn). | |
Brochmann, Grete | Jensen, Bent | Wullum Nielsen, Bodil | Rose Skaksen, Jan | |
1. udgave | |
Findes også på internettet. | |
Sociale forhold | Udlændinge | Undervisning | Arbejdsmarked | Befolkningens fordeling | Skatter | Valg | Danmark | Sverige | Norge | |
Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen? | |
Online | |
2020 | |
Som en konsekvens af Covid-19 og den omfattende nedlukning af det danske samfund indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftale om en midlertidig lønkompensationsordning. Aftalen indgår i den samlede aftale om støtte til erhvervslivet, som Regeringen og Folketinget har indgået. Ordningen omfatter private virksomheder, hvor minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller flere end 50 ansatte stod til afskedigelse. .- Denne analyse beskriver omfanget af hjælpepakken i ordningens to første perioder (9. marts – 8. juli 2020), og ser nærmere på hvilke brancher, der især har benyttet ordningen samt den geografiske fordeling. Derudover undersøges i hvilket omfang, ordningen har reddet vækstvirksomheder eller snarere har understøttet virksomheder med negativ vækst. Data er af foreløbig karakter og vil blive endeligt revideret efter ordningens ophør. | |
DST Analyse ; 2020:08 | |
Bøegh Nielsen, Peter | Holst Hansen, Kalle Emil | |
Arbejdsmarked | Arbejdsforhold, løn | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre | |
Online | |
2020 | |
Selvom hovedparten af efterkommerne fortsat er under 30 år, træder flere og flere i disse år ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at det nu i højere grad end tidligere er muligt at analysere efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. .- I denne analyse undersøges det, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet i forhold til deres (indvandrer)forældre. Det sker ved at sammenligne beskæftigelsesfrekvensen for 30-39-årige efterkommere med det tilsvarende for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder. Kun efterkommere, hvor begge forældre har oprindelse i ikke-vestlige lande, betragtes i analysen. | |
DST Analyse ; 2020:07 | |
Rose Nielsen, Kasper Marc | Drescher, Michael | Bjerre, Jens | |
Udlændinge | Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning | |
Online | |
2020 | |
Mere end 70.000 virksomheder har modtaget kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august. Målt på antallet af virksomheder er det den mest omfangsrige af kompensationsordningerne. Ordningen kompenserer virksomheder med højst 25 fuldtidsansatte for tabt omsætning som følge af Covid-19 pandemien. .- Denne analyse ser nærmere på, hvad der kendetegner de kompenserede virksomheder ud fra bl.a. geografi, branche, alder, størrelse og omsætning. | |
DST Analyse ; 2020:16 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Bøegh Nielsen, Peter | Holst Hansen, Kalle Emil | |
Industri og håndværk | Forlystelser | Forbrug | Arbejdsmarked | Arbejdsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit | |
Online | |
2020 | |
Storbritannien forlod officielt EU med udgangen af januar 2020. De nærmere betingelser vedrørende de fremtidige relationer mellem Storbritannien og EU skal forhandles på plads inden udgangen af 2020. I 2017 var Storbritannien Danmarks tredjestørste eksportmarked målt på værdien af vareeksporten. .- Denne analyse tager udgangspunkt i de firmaer, der har en betydelig samhandel med Storbritannien i form af eksport eller import af varer, der krydser den danske grænse. Det undersøges, hvor disse firmaer ligger, hvor mange der er ansat, samt hvilken uddannelsesmæssig baggrund, de ansatte har. | |
DST Analyse ; 2020:08 | |
Holst Hansen, Kalle Emil | Bøegh Nielsen, Peter | |
Arbejdsmarked | Udenrigshandel | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Metodenotat - registerbaseret NEET-indikator | |
Online | |
2019 | |
Den registerbaserede NEET-indikator angiver andelen af unge i en given aldersgruppe, som hverken er i beskæftigelse eller i uddannelse. Metodenotatet beskriver definitioner og metoder til beregning af NEET-indikator på henholdsvis interviewbaseret og registerbaseret data. | |
2. udg. | |
Statistiske metoder | Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik |
Kvinder i ledelse | |
Online | |
[2019] | |
Arbejdsmarked | Alm. statistik og topografi | Danmark | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik | Miljø- og FødevareministerietLigestillingsafdelingen |
2019-opregningens effekt på Arbejdskraftundersøgelsens hovedtal | |
Online | |
2019 | |
I Arbejdskraftundersøgelsens (AKU’s) nye opregning inddrages en række regi-stre, der giver oplysninger om, hvorvidt respondenten er lønmodtager, selv-stændig eller modtager af én blandt forskellige mulige overførselsindkomster, herunder dagpenge og kontanthjælp. Notatet beskriver disse. | |
Cordes, Tine | Thorsen, Thomas | |
Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik |
Ledelse af køn : Hvordan kønsstereotyper former kvinders og mænds karrierer | |
: Udlånes ikke | |
2019 | |
Muhr, Sarah Louise | |
Arbejdsmarked | Danmark | |
Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark | |
Online | |
2019 | |
I denne analyse kigges der nærmere på indvandrere med dansk lægeuddannelse. Gruppen omfatter både personer, som er indvandret til Danmark i en ung alder, og personer, der er indvandret i en senere alder og dermed i højere grad må antages at være indvandret med henblik på at tage en lægeuddannelse i Danmark. Det undersøges blandt andet, hvor mange indvandrere, der bliver i Danmark og arbejder som læge efter at have færdiggjort lægeuddannelsen, og hvor mange, der forlader landet efter endt uddannelse. | |
DST Analyse ; 2019:13 | |
Mulvad Jensen, Kristine | Bjerre, Jens | Smed Christensen, Lars Peter | Mainz Sørensen, Susanne | Hakhverdyan, Nare | Drescher, Michael | |
Medicinalstatistik, læger | Udlændinge | Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017 | |
Online | |
2019 | |
Fra 1. kvartal 2017 har Arbejdskraftundersøgelsen skiftet dataindsamler og svarprocenten er øget. Denne ændring har foranlediget et databrud for 1. kvartal 2017, som uddybes i notatet. | |
Cordes, Tine | Weiskopf, Sofie Valentin | |
Arbejdsmarked | Databehandling | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik | Arbejdsmarked |