Vælg alle
Kvinder på krisecentre 2017-2023 | |
Online | |
2025 | |
Krisecentre tilbyder ophold til personer, der har været udsat for vold i nære relationer. Frem til juli 2024 var krisecentre forbeholdt kvinder. I alt har 12.200 kvinder været på krisecenter i perioden 2017-2023. .- Denne analyse undersøger karakteristika ved de 12.200 kvinder, der fra 2017 til 2023 har haft ophold på et krisecenter. Analysen ser blandt andet på kvindernes familiemæssige baggrund, alder, oprindelse og uddannelsesniveau. Analysen ser også på, om kvinderne i årene op til deres ophold på et krisecenter har været ofre for anmeldt vold eller trusler, om kvindernes partnere eller fædre tidligere er blevet straffet for vold eller trusler, samt om kvinder var anbragt uden for hjemmet, da de var 15 år. | |
DST Analyse ; 2025:01 | |
Enevoldsen, Pia Cecilie | Pauludan Madsen, Cecilie | Turner, Silas | Nørtoft, Magnus | |
Levestandard | Offentlig forsorg | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Tilflyttere fra den anden side af Storebælt | |
Online | |
2025 | |
Denne analyse ser på 40-49-årige, som både er født i Danmark og bosiddende i landet i slutningen af 2023. 13 pct. af 40-49-årige havde bopæl på den anden side af Storebælt end fødselskommunens beliggenhed, mens 87 pct. boede og var født på samme side af Storebælt. Analysen undersøger, hvad der kendetegner tilflytterne fra den anden side af Storebælt i forhold til øvrige 40-49-årige. | |
DST Analyse ; 2025:02 | |
Graversgaard Jensen, Lonnie | Nørtoft, Magnus | |
Befolkningens fordeling | Vandringer | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Kulturvaner i 60 år | |
Online | |
2025 | |
I 2024 har Kulturvaneundersøgelsen været gennemført i en periode på 60 år. I den forbindelse har Danmarks Statistik gjort dele af undersøgelserne sammenlignelige over hele eller dele af perioden. .- Denne analyse viser udviklingen i forskellige befolkningsgruppers kulturvaner med fokus på kultur uden for hjemmet i form af at gå på kunstudstilling og til koncert. Danmarks Statistik har ikke tidligere beskrevet udviklingen i disse kulturaktiviteter over denne periode. Analysen omhandler desuden kulturvaner i 2024 med fokus på geografiske forskelle, årsager til fravalg af kulturaktiviteter samt relationen mellem kulturforbrug som voksen i 2024 og kultur oplevet i barndommen. Analysen trækker tråde til forskningen på området. | |
DST Analyse ; 2025:03 | |
Bentsen, Anders Yde | Nørtoft, Magnus | |
Kulturelle forhold | Forlystelser, film | Fritidsanvendelse | Museumsstatistik | Sport | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA | |
Online | |
2025 | |
Danmark har betydelige handels- og investeringsrelationer med udlandet, herunder med USA. Handels- og investeringsrelationerne til USA kan ikke koges ned til et enkelt tal. Der er brug for flere forskellige kilder for at kunne forstå, hvordan økonomierne er integreret, herunder statistik om samhandel, formueindkomst, investeringer og datterselskaber. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på de blinde vinkler, der opstår ved en bilateral analyse, når forsyningen af varer og tjenester mellem lande finder sted via datterselskaber i tredjelande. .- Denne analyse samler statistikker om danske handels- og investeringsrelationer med USA og dykker ned i fortolkningen af statistikkerne. Analysen er udarbejdet af Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. | |
DST Analyse ; 2025:04 | |
Anbro, Stefan Gottschalck | Grecu, Alina | Tjørnum, Mathias Busk | Wederkinck, Robert | |
Udenrigshandel | Betalingsbalance | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik | Danmarks Nationalbank |
Extensive Danish Trade and Investment Relations with the United States | |
Online | |
2025 | |
Denmark has significant trade and investment relations with foreign countries, including the USA. However, trade and investment relations with the USA cannot be reduced to a single figure. Various sources are needed to understand how the economies are integrated, including statistics on external trade, investment income, investments, and affiliates. At the same time, it is important to be aware of the blind spots that arise in a bilateral analysis when the supply of goods and services between countries occurs through affiliates in third .- This analysis compiles statistics on Danish trade and investment relations with the USA and delves into the interpretation of these statistics. The analysis has been produced by Statistics Denmark and Danmarks Nationalbank | |
DST Analysis ; 2025:04 | |
Anbro, Stefan Gottschalck | Gracu, Alina | Tjærnum, Mathias Busk | Wederkinck, Robert | |
Udenrigshandel | Betalingsbalance | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik | Danmarks Nationalbank |
Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene? | |
Online | |
2025 | |
Der er ikke en officiel og entydig definition af forældrekøbte boliger. Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer. .- Denne analyse opgør bestanden af forældrekøbte boliger og undersøger boligernes type, størrelse og beliggenhed. Derudover ser analysen på beboernes og ejernes karakteristika, såsom køn, alder, uddannelsesstatus og formue. | |
DST Analyse ; 2025:05 | |
Hegelund, Emilie Rune | Holmgaard, Jakob | Møller, Fenja Søndergaard | |
Ejendomme | Bolig- og huslejeforhold | Familie | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov | |
Online | |
2025 | |
Den 2. august 2022 trådte en ny lov om øremærket barsel i kraft. Den nye lovgivning betyder, at der for lønmodtagere nu er øremærket 11 ugers barsel til fædre og medmødre, hvor det tidligere var to uger. Denne analyse undersøger andelen af fædre med ingen eller højst to ugers orlov, før og efter den nye lovgivning om øremærket barsel trådte i kraft. .- I analysen har Danmarks Statistik opgjort antallet af fædre, der var berettigede til barselsdagpenge, herunder fædre, der helt eller delvist fravalgte barselsdagpenge. Fædrene identificeres ved at samkøre registre for blandt andet lønmodtagerbeskæftigelsen og befolkningens arbejdsmarkedstilknytning med registeret for barselsdagpenge. Denne analyse supplerer eksisterende opgørelser baseret på data om udbetalte barselsdagpenge. Analysen er samtidig den første opgørelse med data for hele årgang 2023. | |
DST Analyse ; 2025:06 | |
Skov Andersen, Aske | Skovbæk Mortensen, Anna | Møller, Fenja Søndergaard | Lundsvig, Torben | |
Arbejdsmarked | Offentlig forsorg | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvad vi ved om familien og dens betydning for samfund og trivsel | |
Online | |
2025 | |
Fallesen, Peter | Jensen, Bent | |
Sociale forhold | Danmark | |
Findes på internettet | |
Rockwool Fondens Forskningsenhed |
Folketingsvalget den 31. oktober og 1. november 2022 : Danmark, Færøerne, Grønland | |
Da.19/802 | |
2024 | |
Publikationen om folketingsvalget 2022 indeholder detaljerede valgresultater ikke blot fra Danmark, men også fra Færøerne og Grønland. Ud over selve valgresultaterne beskriver publikationen også relevante love i forhold til valg, og fremgangsmåden for tildeling af mandater samt udvælgelsen af kandidater gennemgås også. | |
Findes også på Internettet. | |
Valg | Danmark | |
Danmarks Statistik | |
229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb | |
Online | |
2024 | |
Antallet af dagligvarebutikker i Danmark er faldet fra 4.470 i 2012 til 3.960 i 2022. Det svarer til et fald på 11 pct. Det kan have betydning for hvor mange og hvem, der har langt til nærmeste dagligvarebutik. .- Denne analyse undersøger, hvor i landet borgerne har relativt langt til dagligvarebutikker, og hvem der eventuelt skal transportere sig længere for at købe ind. Analysen fokuserer på dagligvarebutikker, da det er dem, vi som borgere oftest handler i. | |
DST Analyse ; 2024:04 | |
Nørtoft, Magnus | |
Bolig- og huslejeforhold | Detailhandel | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Large language models and the Danish labour market | |
Online | |
2024 | |
Generative artificial intelligence (AI) tools such as large language models are spreading rapidly. The most prominent example is ChatGPT, which gathered more than 100 million active users within two months. This type of generative AI has the potential to change the way people work, creating opportunities for innovation and productivity gains. However, the opportunities and challenges will most likely be unequally distributed across the workforce. .- This analysis explores the unequal economic impact of large language models (LLMs) on the Danish Labour Market. The analysis uses the so-called AI Occupational Exposure (AIOE) scores from a study of the American labour market and merges these scores with administrative data from Statistics Denmark. The AIOE scores reflect the relatedness between AI applications and human abilities connected to different occupations. Thus, the scores express potential economic impact of AI applications across occupations through either labour-augmenting or labour-displacing effects. .- The analysis is available in Danish: "Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked" - www.dst.dk/analyser/53013 | |
DST Analyse ; 2024:02 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Teutloff, Ole | Einsiedler, Johanna | |
Beskæftigelse | Arbejdsmarked | Danmark | |
Only available online | |
Danmarks Statistik | Københavns UniversitetCopenhagen Center for Social Science Data – SODAS |
Hvem bruger slankelægemidler? | |
Online | |
2024 | |
117.500 voksne indløste i 2023 en recept på et slankelægemiddel. Det svarer til 2,4 pct. af den voksne befolkning. Slankelægemidler er hovedsageligt målrettet personer med et BMI på mindst 30, men hvad kendetegner i øvrigt brugerne? .- Denne analyse ser nærmere på brugerne af slankelægemidler med et særligt fokus på brugerne i første halvdel af 2023. I analysen sammenkobles data om indløste recepter med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre. Det giver mulighed for blandt andet at undersøge brugernes køn, alder, indkomst og bopælskommune. .- Analysen findes også i en engelsk version "Who uses weight loss medicines in Denmark?" (2024) - www.dst.dk/pubomtale/53375 | |
DST Analyse ; 2024:03 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Hegelund, Emilie Rune | |
Sundhedsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Iværksætteri i Danmark | |
Online | |
2024 | |
Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Antallet af nye iværksættervirksomheder var jævnt stigende i årene 2010-2018, mens det var stabilt i den efterfølgende periode 2019-2021, hvorefter det faldt i 2022. .- Denne analyse undersøger iværksætteriet fordelt på brancher, og hvordan udviklingen var fra 2012 til 2022. Det undersøges også hvilke typer iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, og endeligt undersøges baggrundskarakteristika for iværksætterne. | |
DST Analyse ; 2024:07 | |
Hviid Mikkelsen, Asbjørn | Holst Hansen, Kalle Emil | Bøegh Nielsen, Peter | |
Arbejdsmarked | Beskæftigelse | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992? | |
Online | |
2024 | |
Denne analyse ser nærmere på tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra fødselsårgang 1992. Analysen sammenligner modtagere af sociale indsatser på børne- og ungeområdet med den øvrige del af årgangen. Analysen ser blandt andet på årgangens uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022. | |
DST Analyse ; 2024:05 | |
Møller, Fenja Sømdergaard | Morsing, Anne | Ottosen, Bente | |
Sociale forhold | Offentlig forsorg, børn | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Who uses weight loss medicines in Denmark? | |
Online | |
2024 | |
In 2023, 117,500 adults redeemed a prescription for a weight loss medicine. This corresponds to 2.4 per cent of the adult population. Weight loss medicines are mainly targeted at people with a BMI of at least 30, but what else characterises the users? .- This analysis takes a closer look at the users of weight loss medicines, with a special focus on users in the first half of 2023. In the analysis, data on redeemed prescriptions is combined with information from Statistics Denmark’s registers. This allows, among other things, to examine the users’ sex, age, income, and municipality of residence. .- The analysis is available in Danish: "Hvem bruger slankelægemidler?" (2024) - www.dst.dk/pubomtale/53304 | |
DST Anallysis ; 2024:03 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Hegelund, Emilie Rune | |
Sundhedsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred | |
Online | |
2024 | |
I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive (NEET – Not in Employment, Education or Training). De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot udgør én af flere. Der er imidlertid tale om en heterogen gruppe. .- Denne analyse ser nærmere på, hvor de ikke-aktive unge bor, hvordan de klarede sig i skolen, og belyser gruppens brug af sundhedsvæsenet. Analysen ser blandt andet på de unges brug af psykofarmaka, som anvendes i behandlingen af psykiske lidelser, kontakt til egen læge, psykiatri og psykologhjælp i praksissektoren samt sygehusophold. | |
DST Analyse ; 2024:06 | |
Hegelund, Emilie Rune | Skov Andersen, Aske | |
Sundhedsforhold | Undervisning | Sociale forhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hver anden boligkøber er førstegangskøber | |
Online | |
2024 | |
Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. 2022 har været præget af rentestigninger, høj inflation og stigende boligpriser, hvilket var med til at påvirke potentielle boligkøberes mulighed for at komme ind på boligmarkedet. .- I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang. | |
DST Analyse ; 2024:01 | |
Holmgaard, Jakob | Thrane, Line | Møller, Fenja Søndergaard | |
Ejendomme | Konjunkturer | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked | |
Online | |
2024 | |
Værktøjer til generativ kunstig intelligens (AI) som fx store sprogmodeller spreder sig hurtigt. Det mest kendte eksempel er ChatGPT, som i løbet af to måneder fik mere end 100 millioner aktive brugere. Denne form for generativ AI har potentiale til at ændre den måde, vi arbejder på, og skabe muligheder for innovation og produktivitetsgevinster. Mulighederne og udfordringerne vil dog højst sandsynligt være ulige fordelt på tværs af arbejdsstyrken. .- Med denne analyse undersøges den ulige økonomiske effekt af store sprogmodeller (LLM'er) på det danske arbejdsmarked. I analysen bruges såkaldte AIOE-scorer fra en undersøgelse af det amerikanske arbejdsmarked, som måler den beskæftigelsesmæssige AI-eksponering (AI Occupational Exposure), og scorerne kombineres med administrative data fra Danmarks Statistik. AIOE-scorerne afspejler, i hvilken grad AI-applikationerne er beslægtet med de menneskelige færdigheder, der er forbundet med forskellige arbejdsfunktioner. Scorerne er på den måde et udtryk for de mulige økonomiske konsekvenser af brugen af AI på tværs af arbejdsfunktioner i form af enten arbejdskraftforstærkende eller arbejdskraftfortrængende virkninger. .- Denne analyse findes også i en engelsk version: "Large language models and the Danish labour market" - www.dst.dk/analyser/53014 | |
DST Analyse ; 2024:02 | |
Møller, Fenja Søndergaard | Teutloff, Ole | Einsiedler, Johanna | |
Beskæftigelse | Arbejdsmarked | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik | Københavns UniversitetCopenhagen Center for Social Science Data – SODAS |
Partiledernes kamp om midten : folketingsvalget 2022 | |
19.709/30 | |
2024 | |
En detaljeret analyse af, hvorfor folketingsvalget i 2022 udspillede sig, som det gjorde, med en vælgerdagsorden domineret af emner som sundhed, økonomi og klima. Undersøgelse af bl.a. betydningen af idéen om den brede regering og partilederne, men også håndteringen af coronakrisen, politisk tillid, identitetspolitik, ligestilling og politisk polarisering. | |
Studier i dansk politik ; 9 | |
Stubager, Rune | Møller Hansen, Kasper | |
1. udgave | |
Valg | Danmark | |
Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2024 | |
Online | |
2024 | |
I denne rapport præsenteres resultaterne af en undersøgelse, som er gennemført af Danmarks Statistik på vegne af Ældre Sagen. Formålet med undersøgelsen er at afdække, i hvilket omfang voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper hjemmehjælpsmodtagerene, og hvad de hjælper med. Derudover afdækkes, hvordan det påvirker voksne børn at de hjælper, såvel fysisk som mentalt samt i en beskæftigelsesmæssig kontekst. .- Undersøgelsen er en opfølgning på en lignende undersøgelse fra 2015, hvorfor rapporten også har til formål at belyse ændringer over tid. | |
Familie | Offentlig forsorg, ældre | Danmark | |
Findes kun online | |
Pdf-format | |
Ældre Sagen | Danmarks Statistik |
Landbrugets gæld falder | |
Online | |
2024 | |
Landbrug, skovbrug og fiskeri i Danmark stod i 2023 for ca. 2 pct. af produktionen, 2 pct. af beskæftigelsen og under 1 pct. af værditilvæksten i Danmark. Samtidig stod landbrug, skovbrug og fiskeri for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder i 2023. I 2023 havde landbruget alene en samlet gæld på 263 mia. kr. Gælden steg i årene op til og umiddelbart efter finanskrisen i 2008-2009, men har generelt været faldende siden 2018. .- Denne analyse ser på, hvordan gæld, renteudgifter og øvrige finansieringsomkostninger har udviklet sig for forskellige dele af landbruget fra 2006-2023. | |
DST Analyse ; 2024:08 | |
Bolding Pedersen, Henrik | Nørtoft, Magnus | |
Landbrug og gartneri | Økonomiske og politiske forhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked | |
Online | |
2024 | |
Fra 2008 til 2023 steg lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark med 7,7 pct. for de 18 til 64-årige. Stigningen skyldes, at flere danskerne er kommet i beskæftigelse, men også at et stort antal internationale lønmodtagere er blevet en del af det danske arbejdsmarked. Denne analyse omhandler en afgrænset gruppe af internationale lønmodtagere med højst 10 års ophold i Danmark, der i 2023 udgjorde 200.000 fuldtidspersoner. .- Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere i 2023, herunder hvilket statsborgerskab de havde, og hvilke brancher de var beskæftiget i. Analysen ser også på, hvilke kommuner de internationale lønmodtagere arbejdede i, og sammenligner deres lønniveau med øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. | |
DST Analyse ; 2024:9 | |
Skov Andersen, Aske | Thorsen, Thomas | |
Arbejdsmarked | Arbejdsforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Flere voksne bor sammen med deres forældre | |
Online | |
2024 | |
I 2023 boede 34.900 af de 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre. Det svarer til 3,2 pct. af alle 30-44-årige. I 2013 var andelen 2,3 pct. Denne analyse undersøger, hvad der karakteriserer voksne, som bor med deres forældre - bl.a. i forhold til geografi, familietype og indkomst. | |
DST Analyse ; 2024:10 | |
Nørtoft, Magnus | |
Familie | Befolkningens fordeling | Bolig- og huslejeforhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Nationalregnskabets indkomst, forbrug og opsparing opgjort for forskellige indkomstgrupper | |
Online | |
2024 | |
Den disponible indkomst er den del af indkomsten, der kan bruges til enten forbrug eller opsparing af husholdninger, virksomheder, kommuner, regioner og staten. Husholdningernes disponible indkomst udgjorde 42 pct. af den samlede disponible indkomst opgjort i nationalregnskabet i 2022, og husholdningernes privatforbrug udgjorde 65 pct. af de samlede danske udgifter til forbrug. .- Husholdningssektoren har traditionelt set været betragtet som én samlet sektor i nationalregnskabet. Derfor har det ikke været muligt at vurdere, hvordan den økonomiske udvikling har påvirket forskellige grupper af husholdninger inden for rammerne af nationalregnskabet. Danmarks Statistik har som noget nyt opdelt nationalregnskabets husholdningssektor efter henholdsvis indkomst og husholdningstype. Denne analyse viser, hvordan disponibel indkomst, forbrug og opsparing fra 2018 til 2022 varierer på tværs af husholdninger i fem forskellige indkomstgrupper | |
DST Analyse ; [2024:11] | |
Lohmann Rasmussen, A. Solange | Ryder Jørgensen, Ulla | Nørtoft, Magnus | Møller, Fenja Søndergaard | |
Forbrug | Nationalregnskab | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikkevestlige lande | |
Online | |
2023 | |
I Danmark er der generelt en høj grad af indkomstmobilitet i forhold til andre lande, så børns fremtidige indkomst kun i relativt begrænset omfang afhænger af deres forældres indkomst. Denne analyse ser på, om der er forskel i indkomstmobiliteten for personer med dansk oprindelse og efterkommere. .- Analysen sammenligner 30-39-åriges erhvervsindkomst med deres forældres erhvervsindkomst, da forældrene havde samme alder. Sammenligningerne opdeles på herkomst og oprindelsesland. Analysen har fokus på sønner og fædres erhvervsindkomst, da en relativt lille andel af efterkommernes mødre var i beskæftigelse, da de havde samme alder som deres døtre. | |
DST Analyse ; 2023:10 | |
Nørtoft, Magnus | Quitzau, Jarl | Søndergaard, Fenja Møller | |
Indkomst og formue | Udlændinge | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |