Vælg alle
Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred | |
Online | |
2024 | |
I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive (NEET – Not in Employment, Education or Training). De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot udgør én af flere. Der er imidlertid tale om en heterogen gruppe. .- Denne analyse ser nærmere på, hvor de ikke-aktive unge bor, hvordan de klarede sig i skolen, og belyser gruppens brug af sundhedsvæsenet. Analysen ser blandt andet på de unges brug af psykofarmaka, som anvendes i behandlingen af psykiske lidelser, kontakt til egen læge, psykiatri og psykologhjælp i praksissektoren samt sygehusophold. | |
DST Analyse ; 2024:06 | |
Hegelund, Emilie Rune | Skov Andersen, Aske | |
Sundhedsforhold | Undervisning | Sociale forhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser? | |
Online | |
2021 | |
Voksen- og efteruddannelseskurser dækker bredt fra kurser på grundskoleniveau til mere erhvervsrettede kurser og med vidt forskellige formål. Fx kan voksen- og efteruddannelseskurser bruges til at lære nye eller forbedre kompetencer hos den enkelte, så disse stemmer bedre overens med, hvad der kræves i nuværende eller fremtidig job. Gennem voksen- og efteruddannelseskurserne kan hele uddannelser også tages. .- I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner de lønmodtagere og deres arbejdspladser, der i højere grad end andre lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser. | |
DST Analyse ; 2021:16 | |
Hakhverdyan, Nare | Jonasson Pedersen, Mikkel | Rose-Nielsen, Kasper Marc | |
Undervisning | Arbejdsmarked | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen | |
Online | |
2021 | |
Excel-fil med data for smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen i perioden 2020 uge 33 til 2021 uge 25. Indeholder bl.a. oplysninger om kommune, region, skoletrin, udbrudsstartuge, nye udbrud, antal testede. | |
[Eksperimentel statistik] | |
Statistiske metoder | Medicinalstatistik, sygestatistik | Sundhedsforhold | Undervisning, folkeskoler | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Uden uddannelse | |
Online | |
2021 | |
Mens uddannelsesniveauet generelt er hævet i Danmark over de seneste generationer, er det stadig cirka en femtedel af de unge, der som 30-årige ikke har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen og gymnasiet. .- I publikationen "Uden uddannelse" sætter Danmarks Statistik fokus på denne gruppe og beskriver, hvordan de på en række punkter adskiller sig fra gruppen med uddannelse. | |
Undervisning | Sociale forhold | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand? | |
Online | |
2021 | |
Forskellen i udbuddet af ungdomsuddannelser på tværs af landet kan for nogle elever betyde en lang pendlingstur til drømmeuddannelsen. Det øger omkostningen ved at uddanne sig for disse elever i form af udgifter til transport, længere transporttid, mindre tid til for-beredelse og sociale aktiviteter m.m. Det er derfor naturligt at forvente, at elever med lang afstand til uddannelse har et højere frafald end elever med kort afstand. Men frafaldet afhænger også af elevens generelle motivation og ønske om at gennemføre uddannelsen, og frafald kan skyldes mange faktorer, som fx problemer med at følge med fagligt, manglende trivsel på uddannelsen eller problemer i hjemmet og ikke blot, hvor langt den enkelte elev har til sin uddannelse. .- I denne analyse undersøges sammenhængen mellem frafald og afstand for ungdomsuddannelserne både deskriptivt og i en sandsynlighedsmodel, hvor det er muligt at kontrollere for nogle af de andre faktorer. | |
DST Analyse ; 2021:07 | |
Schrøder Larsen, Nikolaj Kær | Jonasson Pedersen, Mikkel | Rose Nielsen, Kasper Marc | |
Undervisning | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien : træk af udviklingen siden 1960'erne | |
: Udlånes ikke | |
2020 | |
Tal og fakta på de sociale parametre i de skandinaviske lande, baseret på statistikker fra hjemmelivet og arbejdsmarkedet. Sundhed, indvandring, indkomster, beskæftigelse og en lang række andre emner gennemgås og perspektiveres. Til studerende og samfundsinteresserede .- Indhold: Befolkningen (Skandinavien: afgrænsning og introduktion ; Befolkningen i Skandinavien ; Befolkningens geografiske fordeling ; Den skandinaviske familie ; Indvandringen til Skandinavien) ; Velfærdsstaten (Den skandinaviske velfærdsstat 1960-2020 ; Skandinaviens skatter ; Den skandinaviske vælger ; Uddannelseseksplosionen ; Skandinaviens udsatte unge ; Sundhed i Skandinavien ; Forbrydelse, straf og afsoning) ; Arbejdsmarkedet, indkomster og forbrug (Erhvervsudviklingen ; Beskæftigelsen og arbejdsmarkedet ; Indkomster og forbrug ; Hvordan præsterer landene i en globaliseret økonomi?) ; Perspektivering (Velfærdsreformer : ændre for at bevare? ; Efterskrift : Skandinavien i coronaens tegn). | |
Brochmann, Grete | Jensen, Bent | Wullum Nielsen, Bodil | Rose Skaksen, Jan | |
1. udgave | |
Findes også på internettet. | |
Sociale forhold | Udlændinge | Undervisning | Arbejdsmarked | Befolkningens fordeling | Skatter | Valg | Danmark | Sverige | Norge | |
Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven | |
Online | |
2020 | |
De fleste elever i Danmark går ti år i grundskole fra 0. til 9. klasse – enten i folkeskole eller på en fri- eller privatskole. Nogle elever har et helt stabilt skoleforløb og går i den samme klasse i alle ti år, mens andre af forskellige årsager skifter klasse en eller flere gange. .- Denne analyse ser nærmere på, hvor mange klasseskift elever i folkeskolen typisk oplever gennem deres skoletid, herunder hvilke elever der skifter klasse mange gange, samt hvordan antallet af klasseskift hænger sammen med afgangskarakterer og overgang til ungdomsuddannelse. Analysen beskriver sammenhængen mellem klasseskift og de valgte faktorer, men siger ikke noget om årsagssammenhængen mellem disse. | |
DST Analyse ; 2020:12 | |
Skøtt Nielsen, Alex | Rose Nielsen, Kasper Marc | Kaag Andersen, Anne | |
Undervisning, folkeskoler | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Dokumentation af smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen – eksperimentel statistik | |
Online | |
2020 | |
Dokumentation af statistikken "Smitte ved ny coronavirus blandt elever i grundskolen", der viser test for og smitte med ny coronavirus blandt grundskoleelever. Statistikken har til formål at følge testaktiviteten og smitteudbredelsen blandt grundskoleelever under COVID-19 pandemien. | |
[Eksperimentel statistik] | |
Hvas Mortensen, Laust | |
Statistiske metoder | Medicinalstatistik, sygestatistik | Sundhedsforhold | Undervisning, folkeskoler | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede | |
Online | |
2019 | |
Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre og mindre over årene i forhold til løn og ansættelsesvilkår, kan der endnu ikke tales om lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. I 2018 tjente en 30-59-årig mandlig lønmodtager i gennemsnit 297 kr. i timen, hvilket er 45 kr. mere end det tilsvarende gennemsnit for kvinder. .- I denne analyse ses der nærmere på forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder samt hvilke karakteristika, som ligger bag denne forskel. Dette gøres ved en såkaldt Oaxaca-Blinder-dekomponering, der gør det muligt at sammenligne størrelserne på bidragene fra de enkelte karakteristika (fx uddannelse, arbejdsmarkedshistorik og arbejdsfunktion) til timelønforskellen. | |
DST Analyse ; 2020:06 | |
Rose Nielsen, Kasper Marc | Törnfelt, Christian | Habes, Emil | Tofting, Kamilla | |
Arbejdsforhold, løn | Undervisning | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen | |
Online | |
2020 | |
Excel-fil med data for smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen i perioden 2020 uge 33 til 2020 uge 50. Indeholder bl.a. oplysninger om kommune, region, skoletrin, udbrudsstartuge, nye udbrud, antal testede. | |
[Eksperimentel statistik] | |
Statistiske metoder | Medicinalstatistik, sygestatistik | Sundhedsforhold | Undervisning, folkeskoler | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår | |
Online | |
2020 | |
Cirka 56 pct. af studenterne, som færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017 og som siden er startet på en videregående uddannelse, holdt et eller to sabbatår. Omkring 19 pct. holdt ikke noget sabbatår og gik således i gang med en videregående uddannelse kort tid efter de færdiggjorde gymnasiet. .- Denne analyse ser nærmere på hvilke studenter, der typisk holder sabbatår, hvad studenterne bruger deres sabbatår på og hvilke videregående uddannelser de efterfølgende starter på. | |
DST Analyse ; 2020:10 | |
Jonasson Pedersen, Mikkel | |
Undervisning | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
PISA Etnisk 2018 : PISA 2018 med fokus på elever med indvandrerbaggrund | |
Online | |
2020 | |
Elever med indvandrerbaggrund scorer lavere end etnisk danske elever ved PISA-undersøgelsen 2018. Dog mindskes forskellen, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Og så viser PISA 2018, at forskellen mellem de to elevgrupper siden 2009 er reduceret i både naturfag og matematik. | |
Tornhøj Christensen, Vibeke | Beuchert, Louise | Vive Jensen, Sidsel | |
Undervisning | Udlændinge | VERDEN | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
OECD | VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd | Danmarks Statistik | DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse |
Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne? | |
Online | |
2020 | |
Det påvirker vores liv, hvem vi bor tæt på, og det diskuteres ofte, om vores byer er for opdelte, så fx personer med høje indkomster bor samlet i nogle områder, mens personer med lave indkomster samler sig i andre områder. Denne analyse ser nærmere på, hvordan vi bor i de større danske byer med særlig fokus på personer med høj uddannelse og/eller høj indkomst. .- I analysen opdeles Danmark i 100 × 100 m celler. For hver celle beregnes andelen af personer med høj indkomst/lang uddannelse blandt de 400 personer, som bor tættest på cellen. Området kan have forskellig størrelse alt efter befolkningstætheden. | |
DST Analyse ; 2020:03 | |
Christiansen, Henning | Berg Rasmussen, Michael | Habes, Emil | Kaag Andersen, Anne | |
Arbejdsforhold, løn | Undervisning | Befolkningens fordeling | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet | |
Online | |
2019 | |
I denne analyse ses der på sammenhænge mellem løn, uddannelse og bopæl for at undersøge, om der er geografiske forskelle i lønudviklingen for beskæftigede med forskellige uddannelsesniveauer fra 1980 til 2016. | |
DST Analyse ; 2019:11 | |
Rose Nielsen, Kasper Marc | Kaag Andersen, Anne | Thorsen, Thomas | Habes, Emil | Tofting, Kamilla | |
Arbejdsforhold, løn | Undervisning | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Erhvervsuddannelser i Danmark : 2019 | |
Online | |
2019 | |
Erhvervsuddannelserne er et uddannelsesområde, der de seneste år har nydt stor samfundsmæssig og politisk opmærksomhed. Med denne publikation ønsker Danmarks Statistik at bidrage til debatten om erhvervsuddannelserne ved at præsentere en stribe fakta om eleverne på erhvervsuddannelserne og de personer, der har taget en erhvervsuddannelse. | |
Temapubl ; 2019:1 | |
Undervisning | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
PISA 2018 : Danske unge i en international sammenligning | |
18.615 | |
2019 | |
Danske elever ligger over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag i den internationale PISA-undersøgelse 2018. Men selvom de danske elevers kompetencer i naturfag er over OECD-gennemsnittet, så er de faldet siden den seneste PISA-undersøgelse i 2015. | |
Tornhøj Christensen, Vibeke | |
Findes også på internettet. | |
Undervisning | VERDEN | Danmark | |
OECD | VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd | Danmarks Statistik | DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse | |
Beskæftigelsesfrekvenser og uddannelse fordelt på herkomst og køn | |
Online | |
2019 | |
Ark med andel 30-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse 2008-2018 fordelt på herkomst og køn. Ark med beskæftigelsesfrekvenser for mænd fordelt på herkomst 1980-2018. Ark med beskæftigelsesfrekvenser for kvinder fordelt på herkomst 1980-2018. | |
Valg | Beskæftigelse | Undervisning | Udlændinge | Danmark | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik |
Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret 2018 | |
Online | |
2019 | |
Uddybende oplysninger til Elevregistret 2018 | |
Undervisning | Danmark | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik |
Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde | |
Online | |
2019 | |
Hovedparten af de nyuddannede finder relativt hurtigt arbejde, men nogle personer er også ledige efter uddannelsen. .- I denne analyse sammenlignes udviklingen på arbejdsmarkedet for de personer, som var henholdsvis beskæftigede eller arbejdsløse 3 måneder efter fuldført uddannelse. Her kigges blandt andet på arbejdsfunktionen for de nyuddannede samt hvor langt de pendler til arbejde. Hermed kan analysen give et indblik i, om arbejdsløse dimittender i højere grad tager job på et lavere niveau eller om de pendler længere til arbejdet. Analysen fokuserer på dimittender med en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse. | |
DST Analyse ; 2019:24 | |
Drescher, Michael | |
Beskæftigelse | Arbejdsmarked | Undervisning | Undervisning, højere | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Dokumentation af tabeller i statistikbanken | |
Online | |
2019 | |
Uddybende dokumentation af tabeller om uddannelsesstatistik i Danmarks Statistik's Statistikbank | |
Undervisning | Statistiske metoder | Danmark | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik |
Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke? | |
Online | |
2019 | |
I den offentlige debat diskuteres det, hvordan erhvervsuddannelserne kan gøres mere attraktive, så Danmark også i fremtiden har tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft. En af udfordringerne er, at nogle elever ikke finder en praktikplads efter grundforløbet. .- I denne analyse undersøges det, hvad der karakteriserer de elever, som efter grundforløbet ikke får indgået en praktikpladsaftale med en virksomhed. De sammenlignes med elever, der finder virksomhedspraktik, og i den forbindelse analyseres det også, hvordan sandsynligheden for at finde en praktikplads påvirkes af elevernes baggrundskarakteristika. | |
DST Analyse ; 2019:6 | |
Rose Nielsen, Kasper Marc | Jonasson Pedersen, Mikkel | Schrøder Larsen, Nikolaj Kær | Tofting, Kamilla | Drescher, Michael | |
Undervisning | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
The European higher education area in 2018 : Bologna process implementation report | |
Int.18/780.318 | |
2018 | |
Et billede af det europæiske samarbejde om videregående uddannelser (EHEA). | |
Findes også på Internettet:. | |
Undervisning, højere | EU | EUROPA | |
European CommissionEducational, Audiovisual and Culture Executive Agency | Eurydice | |
Indvandrernes medbragte uddannelse | |
Online | |
2018 | |
Notat om gennemførte undersøgelser af indvandrernes medbragte uddannelse, som benyttes i statistikken over befolkningens højeste fuldførte uddannelse. | |
2. udg. | |
Undervisning | Udlændinge | Danmark | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik |
Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen | |
Online | |
2018 | |
Frafaldet på erhvervsuddannelserne har i mange år ligget på et højt niveau. I 2015 blev der gennemført en reform, som blandt andet havde til formål at mindske frafaldet ved at indføre et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøver. Efter reformen er frafaldet mindsket blandt elever, der for første gang begynder på en erhvervsuddannelse. Frafaldet er gået fra omkring 29 pct. før reformen i 2013/14 til omkring 24 pct. efter reformen i 2015/16. | |
DST Analyse ; [2018:23] | |
Bonde, Anne Nissen | Mackeprang, Charlotte | Schrøder Larsen, Nikolaj Kær | |
Undervisning | Danmark | |
Findes kun på internettet | |
Danmarks Statistik |
Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret 2017 | |
Online | |
2018 | |
Uddybende oplysninger til Elevregistret 2017 | |
Undervisning | Danmark | |
Findes kun på Internettet | |
Danmarks Statistik |